Nem erhvervsleasing

Leasing handler om, at du betaler for brugsretten over et aktiv, som vi har ejendomsretten over. I stedet for at købe betaler du en månedlig ydelse i den periode, du bruger aktivet.

Leasing er en attraktiv og fleksibel måde, hvorpå du kan anskaffe dig det nyeste udstyr, uden at det tærer på din likviditet.

Produkter

Lastbiler og busser

Lastbiler og busser

Produktionsudstyr

Entreprenørmateriel

Landbrugsmaskiner

Lastbiler og busser

Vi tror på, at du er den bedste til at vurdere, hvilket køretøj du har brug for. Vores fokus er derfor på virksomheden frem for aktivet – hvad enten det drejer sig om leasing af standardmateriel eller specialkøretøjer. Og er din indtægt sæsonafhængig, kan vi naturligvis opkræve leasingafgiften i de måneder, hvor du modtager penge for udført arbejde.

Produktionsudstyr

Produktionsudstyr har typisk en lang levetid – og derfor tilbyder vi en tilsvarende lang løbetid på din finansiering. Du betaler altså i takt med, at udstyret ”tjener penge” til din virksomhed. Og ikke nok med det! Vi kan også tilbyde en fordelagtig forsikring af dit nye produktionsudstyr – naturligvis tilpasset netop din virksomhed.

Entreprenørmateriel

Overvejer du at lease f.eks. en gummiged, gaffeltruck, gravemaskine eller lignende, finder vi en smidig løsning, der dækker præcist dit behov. Også når du med kort varsel ønsker at udskifte til en nyere model. Muligheden for løbende udskiftning af dit materiel gør nemlig leasing meget fleksibel.

Landbrugsmaskiner

Hvad enten vi taler traktor, mejetærsker, såmaskiner eller lignende, er leasing af landbrugsmaskiner og sæsonleasing det perfekte miks. Du betaler nemlig leasingafgiften i takt med, at din landbrugsmaskine tjener penge til dig. Og kan du se en fordel i at gå sammen med andre, finansierer vi også gerne jeres maskinfællesskab.

Luk

10 gode grunde

Der er mange fordele forbundet med at lease frem for at købe og eje. Her får du 10 gode grunde til at vælge Sydbank Leasing.

  1. Du betaler en fast månedlig leasingydelse og kan derfor nemt forudse dine udgifter.
  2. Likviditeten bliver i din virksomhed.
  3. Du kan trække hele leasingydelsen fra i skat.
  4. Du har brugsretten og betaler aktivet i takt med, at det anvendes og giver værdi for dig.
  5. Der er ingen momsudbetaling, og momsen finansieres i små bidder gennem hele leasingperioden.
  6. Der er ingen tinglysning – og dermed ingen stempelafgift til staten.
  7. Det er nemt at udskifte et aktiv, hvis du f.eks. ønsker en nyere eller større model.
  8. Etableringsgebyret er meget lavere end ved traditionel finansiering.
  9. Du vælger selv din leverandør.
  10. Du får troværdig og imødekommende betjening og svar på din leasingforespørgsel inden for 24 timer.