Lastbiler og busser
Cross boarder leasing, får en stigende udbredelse, hvilket betyder at lastbilerne skal indregistreres i de lande som de bliver brugt i. Det betyder at der er mange forhold der skal overvejes i forhold til leasing i Danmark.
Vi oplever, at der er meget stor forskel mellem de enkelte lande inden for EU, og at der er forskellige leasingløsninger afhængig af det enkelte land.
Leasingrammen er virksomhedens værktøj til at sikre en smidig og hurtig eksekvering. Når leasingrammen først er på plads, kan indkøbet ske hurtigt og uden meget papirarbejde. Som kunde skal man kun underskrive en leveringsgodkendelse, helt enkelt.
Operationel eller finansiel leasing afhænger af den enkelte virksomheds politik for anskaffelse af lastbiler eller trailere.
Fremlejer du dine aktiver på enten kort- eller langtidsleje, så er leasing inkl. en leasingramme en oplagt mulighed for at skabe sammenhæng i likviditeten mellem lejeindtægter og leasingudgifterne.
Selve indkøbet står I selv for, idet I er bedst til at vurdere, hvilke køretøjer I har brug for. Vores fokus er derfor på jeres behov og løsningen frem for aktivet.